close
madklubben
quote

De kaffemaskiner vi valgte, skulle sikre Madklubben et ensartet produkt af høj kvalitet. Valget af Thermoplan var derfor enkelt, da denne maskine lever op til vores krav og forventninger. Bentax`s personale er yderst kompetente, lige fra salg til service. Bentax`s servicepersonale yder en hurtig service, når behovet opstår, lige som de er rigtig dygtige ud i vejledning omkring maskinens drift.

Madklubben

Anders Aagaard & Lars Bertelsen
Ejere
Madklubben

Madklub
Madklub 3
Madklub 2

Ærlighed smager bedst – også når det kommer til kaffen!

Konceptet er simpelt: ”At tilbyde fremragende mad og drikke til en fornuftig pris”. Og med nu 10 restauranter fordelt over hele hovedstaden er ”Madklubben” en af de mest succesfulde restaurationskæder i Danmark.

Vores salgschef Niels Christian stiftede i 2015 bekendtskab med ejeren Anders Aagaard. Allerede på daværende tidspunkt var Madklubben en stor succes. En succes, som altid har været baseret på god kvalitet til en god pris.

Da Bentax kom på banen, blev vi præsenteret for en forholdsvis klar udfordring: kvaliteten på de mælkebaserede cafédrikke var for svingende, og produktionen var for tidskrævende. Der blev i de forskellige restauranter solgt masser af sort kaffe, men kun ganske få mælkebaserede cafédrikke. Både Lars og Anders så et stort uudnyttet potentiale, og de ønskede at udnytte dette.

Hos Bentax ved vi erfaringsmæssigt, at man som restaurantør bør stille høje krav til den ”after-dinner-kaffe” man tilbyder ens gæster. Denne kaffe er det sidste, der serveres for gæsterne inden de går ud af døren, og dermed også det sidste indtryk af ens restaurant man giver. Det er her, at man kan ødelægge det samlede indtryk af en rigtig god madoplevelse.

Når man arbejder i kæde regi, bør man være meget opmærksom på medarbejderstaben. Her er jo tale om relativt mange mennesker, som skal kunne producere og levere kaffe-oplevelsen. At uddanne alle til et højt baristaniveau, vil være meget tidskrævende. Ikke mindst når der er tale om en stab af unge mennesker, lav anciennitet og relativ hurtig udskiftning.

En anden faktor er produktionstiden. På store restaurationer med mange gæster vil det kræve store tidsmæssige ressourcer at producere på manuelle espressoanlæg.

Madklubben havde allerede et godt samarbejde med kaffeproducenten Illy. Det var et klart ønske fra Madklubben, at vi skulle skitsere en løsning, som passer til Illys kaffe.

Løsningen til Madklubben lå lige for:

En kaffemaskine der producerer et bredt udvalg af cafédrikke i høj kvalitet. En god espresso med crema og en flot ensartet mælkeskum produceret på et fuldautomatisk anlæg.  Et anlæg, som er let at betjene af de mange medarbejdere uden lange baristatræning. Thermoplans BW3 CTM er den ideelle maskine til denne opgave.

Som ekstraudstyr anbefalede vi Madklubben at benytte kopvarmer, således man brygger i opvarmede kopper. Dette er en klar fordel i forhold til slutproduktets kvalitet. Herved kan man nemlig steame mælken ved lavere temperatur. En uopvarmet kop vil afkøle espresso og mælk en del, og for at drikken ikke allerede synes kold ved servering, steames mælken varmere. Dette går dog ud over kvaliteten på mælkeskummen. Dette undgås ved at benytte opvarmede kopper.

Til den sorte kaffe havde Madklubben allerede en række bryganlæg med højkapacitetsbryganlæg til den sorte kaffe. Bunns anlæg med by-pass funktion anser vi som det bedste valg, således den sorte kaffes smag og aroma udnyttes optimalt.

I dag har Madklubben således implementeret ovenstående løsning på 5 af deres restaurationer. På 4 ud af de 5 lokationer er der installeret to BW3 CTM med kopvarmer, og på den sidste har de tre BW3 CTM og to kopvarmere. Alle maskiner er med fuld serviceaftale.

Madklubbens kaffebryggere fra Bunn serviceres af Bentax.

 

arrow_upward