Loungeområdet er blevet renosyd’s nye samlingssted. Folk er meget begejstrede. Der er et stort rend og det startede allerede om morgenen. Det er vigtigt at kaffemaskinen står tændt hele døgnet, så de kan få morgenkaffe.
Det er så rart og vigtigt at kollegaerne mødes hernede over kaffen, og taler om emner der ikke er arbejdsrelaterede. Det er lige det, loungeområdet har været tiltænkt. Så pengene er givet rigtig godt ud i sidste ende.
Vi har fået en del nye kolleger, som er yngre og de er bare mere bevidste om hvad de drikker. De er vant til at gå på café og derfor forventer de at kunne få samme kvalitet på arbejdspladsen. Det betyder også at mælken har stor betydning.
Da vi først fik maskinen, fik vi en anden kaffe end den vi har i dag. Vi ønskede noget mere mildt, så Liza (sælger, red.) kom og vejledte os, og på det grundlag valgte vi i stedet Rio Coco, som faldt i alles smag.
Jeg har tilkøbt servicekontrakt. På den måde er jeg sikker på, at alt bliver automatisk opdateret og kalkfiltre og materialer til vedligehold er inkluderet.
